Kontakt

 

Mandø Fællesråd

Fmd. Ove H Nielsen

Nytoftevej 10

Mandø

6760 Ribe

Tlf. 29 43 86 63

jagt@mandoe.info

 

Om Mandø Jagtforening.

 

I starten af 50'erne var jagtmulighederne på Mandø begrænset til vildænder. Nogle jægere fra Ribe egnen overvejede om ikke Mandøs natur, var en oplagt mulighed for at skabe en fast bestand af harer, og inden længe blev de første harer sat ud på øen.

 

Det viste sig hurtigt, at Mandø havde den rigtige flora til at skabe en fast bestand af harer. I midten af 50erne var bestanden vokset så kraftigt, at der på den årlige fællesjagt blev nedlagt over 500 harer. Da man nåede frem til 1959, mente mandøboerne det kunne være nok, de mente ikke man bare kunne se til, at jægere fra fastlandet gik på jagt på deres jorde. Derfor gik flere lodsejere sammen om at skabe Mandø Jagtforening. I starten havde foreningen digerne samt forlandet at udøve deres jagt på. Men som tiden gik, blev dette areal udvidet mere og mere. Det årlige kontingent til jagtforeningen var i starten på 10 kr.

 

I 1992 blev Mandø Jagtforening medlem af Danmarks Jægerforbund, og tildelt medlemsnummer 1721. I dag har jagtforeningen ca. 170 ha. Hvoraf digerne og forlandet udgør en væsentlig del. Jagtforeningen har i dag godt 40 medlemmer, som også er det af vedtægterne fastsatte maksimum.

 

Gennem årene er harebestanden væsentligt reduceret. Nedgangen skyldes hovedsaligt sygdom i harerne op gennem 70erne, og ikke mindst stormfloden i november 1981, hvor langt størstedelen af harebestanden druknede. Efter stormfloden blev der givet lov til indfangning af harer på Lyø, for at genskabe en harebestand på Mandø. Der blev givet en bevilling på 14 harer, men det lykkedes kun at fange 9. Årligt nedlægges der på jagtforeningens 2 fællesjagter ca. 100 harer, hertil skal lægges det dobbelte, som nedlægges på private jorde uden for jagtforeningens arealer. Siden 1980erne har man forsøgt, ved en kontrolleret nedskydning, at holde bestanden nede for at undgå et kraftigt sygdomsudbrud igen. Ræve bestanden samt et til tider mere intensivt landbrug har ydermere givet haren øget konkurrence på Mandø, denne konkurrence forsøges mindsket ved en konstant overvågning at rævenes udvikling, og en regulering når det menes nødvendigt. Man tilstræber én til to ræve gennem efteråret, til at tage syge, samt anskudte hare.

 

Man har gennem 90erne forsøgt sig med udsætning af fasaner, agerhøns samt råvildt. Fasanbestanden har alle år været i kraftig fremgang, det skyldes hovedsaligt at der årligt udsættes omkring 100 stk. Agerhønsene har haft svært ved at holde fast, med undtagelse af nogle enkelte år i starten. Man prøvede med lokalfredning af disse, men det hjalp ikke, rovfuglene ignorerede denne fredning. Midt i 90erne udsatte man nogle enkelte stykker råvildt på Mandø, da man mente den gamle fyldegrav langs det gamle dige, var et godt sted for råvildtet. Det gik også godt gennem 2-3 sæsoner, hvor der blev observeret lam ved råerne. Man valgte også her at søge en lokalfredning, for at opbygge en bestand på Mandø, men det hjalp desværre ikke, råvildtet forsvandt igen.

 

Som nævnt tidligere afholder Mandø Jagtforening årligt to fællesjagter. Herudover arrangeres årligt lerdueskydning fra foreningens skydevogn, fællestur til Susegårdens skydeskole ved Halmstad i Sverige, samt den årlige julefrokost med tilhørende vildtbankospil.